Processen i store træk
Masteskurene er bindingsværksbygninger, der er beklædt med brædder og
forsynet med et helvalmet tegltag. Tømmerkonstruktionen er solid og
godt afstivet. Masterne vejede mange tons og af samme grund er der også
en solid fundering. Overordnet set skal det store tegltag, de
bræddebeklædte vægge og tømmerkonstruktionerne bevares. Det samme skal
de markante porte. Træværket er overvejende fyrretræ iblandet egetræ.
Bemærk, at rummene – takket være den gennemtænkte konstruktion – er
søjlefri. Det var et krav, når de store master skulle kunne rulles på
plads.
Tag med spændende lysvirkninger
Der lægges nyt tegltag, og
det forsynes med effektiv isolering. Indvendigt udspændes et lærred, så
isoleringen skjules, og den store tømmerkonstruktion samtidig fremstår
synlig i al sin skønhed. Enkelte af tagvinduerne bevares, og derudover
etableres ovenlys i overgangen mellem tagene. Indvendigt sørger
elegante, glasklædte stålkonstruktioner for at skabe forbindelse mellem
bygningernes tagrum. De kommer til at fungere som broer mellem
førstesalene i de syv skure. Samtidig vil de sammen med
ovenlysvinduerne give smukke lysindfald og bidrage til overbevisende
optiske effekter.
|