Holmen – fortid og fremtid

Forsvarets gamle værftsområde er en enestående oase midt i storbyen. Her går historie, omgivelser og arkitektur op i en højere enhed, de gamle bygninger har nu fået nye opgaver og nyt liv. Disse bygninger gør – sammen med de kulturelle og natuFilrmæssige værdier – Holmen til noget helt specielt. Både i dag og i fremtiden vil Holmen være et område for mennesker, som ønsker at arbejde, bo eller studere i dette særlige miljø.

Med vand på alle sider, unikke bygninger og en fantastisk beliggenhed, er der ikke noget at sige til, at højt profilerede uddannelsesinstitutioner og virksomheder har været ude i et sandt kapløb med velstillede private boligkøbere om at slå sig ned her. Resultatet er en inspirerende blanding af bolig, erhverv, uddannelse, kultur og natur. Der findes ingen steder som Holmen i København.
Metro er tæt på, busser og havnebus lige til døren, lufthavn lige om hjørnet, motorvejsnettet ligger 2 km derfra. Operahuset og resten af København er lige i baghaven.

Det gamle Kedelsmedien
Danneskiold-Samsøes Allé 1887 Operaen er nabo Havneområde med havnebus

Alt udlejet

Til leje


Blomstrende erhvervsområde Statens teaterskole Historiske bygninger Havnen og den gamle kran
Holmen i krig og fred

Anlæggelsen af Holmen påbegyndtes for over 300 år siden, og i dag er det svært at forestille sig, hvilken trængsel der var på Holmen, som med Orlogsværftet var Danmarks største arbejdsplads.

Her blev tænkt store tanker, udviklet nye teknologier og i det hele taget arbejdet med banebrydende design og ingeniørkunst. Og her befandt man sig på mange måder i en verden for sig, adskilt fra resten af København

Her blev skrevet danmarkshistorie
Christian den 3. anlagde omkring 1550 et værft på Bremerholm. Her blev pladsen for trang, og havnen blev udbygget i den sidste halvdel af 1600-tallet. Udgravningerne gav materiale til den opfyldning, der skulle blive Nyholm i 1690'erne og i de følgende år blev udvidet med skabelsen af Arsenaløen, Christians­holm og Frederiks­holm.

Holmen blev fællesbetegnelsen for området og dets institutioner. Her blev flådens materiel fremstillet, repareret, vedligeholdt og opbevaret. Og her udbrød hektisk aktivitet, når fjenden bankede på døren. Som for eksempel den 2. april 1801, hvor englænderne fyrede de første kanoner af i Slaget på Reden

 

En del af byens markante profil
Har man prøvet at ankomme til København ad søvejen, genkender man Holmen. For man kan ikke undgå at bemærke den karakteristiske mastekran, hovedvagts-huset og de omkringliggende bygninger på Nyholm. For mange er mastekranen, tegnet af Philip de Lange og opført i 1748, selve symbolet på Holmen.

Så sent som i 1970 løb det sidste skib af stabelen på Orlogsværftet og i 1991 var det slut, da den sidste håndværker forlod det gamle værft. Siden har det taget få år at afslutte flere hundrede års isolation, og i dag hører Holmen til byen. Med de mange uddannelsesinstitutioner og kreative virksomheder er det stadig et sted, hvor der tænkes visionært, og hvor fremtiden formes.